Phone: +299 344000

Rossarin Wannathep, bioanalytiker

Rossarin Wannathep er bioanalytiker på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Hun er 32 år og kommer oprindeligt fra Thailand. Rossarin kom til Grønland alene, men har nu fundet sig en kæreste. Hun har også arbejdet en kort overgang i Qaqortoq i Sydgrønland. 

Om beslutningen... "Jeg havde ikke hørt særlig meget om Grønland. Jeg så tilfældigvis nogle billeder, som en kollega, der havde været på Grønland, havde lagt billeder på Facebook. Det var nogle rigtig flotte billeder, og det havde jeg også lyst til at opleve. Så det var en meget impulsiv beslutning." Det Grønlandske Sundhedsvæsen drives af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse hvis øverste ledelse er Sundhedsledelsen. Alle distrikterne, som nu er organiseret i 5 regioner og de 4 områder på Dronning Ingrids Hospital refererer til sundhedsledelsen, som består af en styrelseschef, en cheflæge, en chefsygeplejerske og en cheftandlæge. Tandplejen er også en del af sundhedsvæsenet men indgår ikke i regionsstrukturen. Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en organisation i udvikling. Hvis du har ideer til forbedringer, vil dine initiativer næsten altid blive positivt modtaget, og du har derfor god mulighed for at få indflydelse på udviklingen.

Om at komme til Grønland... "Jeg blev overrasket over, at der er rigtig mange thailændere. Den første dag, jeg kom herop, fik jeg en hilsen på thai. Her er også en thai-restaurant og to thai-butikker." "Jeg kom herop alene, men nu har jeg fået en kæreste. Så man kan også finde kærligheden på Grønland... Jeg kender mange, der bliver boende, fordi de har mødt deres livs kærlighed. I Danmark skal man på cafe, have pænt tøj på og gør rigtig meget ud af det, hvis man møder nogen. Men her er det meget mere naturligt. Jeg synes virkelig, man kan lære folk at kende på en naturlig måde." "Som alle andre danskere, der ikke havde oplevet Grønland, kendte jeg jo udtrykket grønlænderstiv. Så jeg troede, at det hele ville handle om alkohol og sociale problemer. Men det var noget helt andet, end jeg havde forestillet mig. De fleste heroppe er jo velfungerende. Og så synes jeg, at der utrolig mange flotte mennesker."

Om tiden i Grønland... "Til at starte med skulle jeg kun være i Grønland i seks måneder. Men jeg kan godt lide tempoet her. På en eller anden måde føltes det som at hive stikket ud." "Dagligdagen på arbejdet er meget den samme som i Danmark, men der er ikke så meget stress. I Danmark havde jeg også et fitness-kort, men jeg brugte det meget sjældent. Men her får jeg det gjort hver anden dag. Jeg ved ikke, hvorfor vi egentlig har så travlt i Danmark, men det er noget andet her." "Jeg bruger tiden på at træne meget. Andre bruger tiden på at vandre, på at tage billeder eller på at købe noget frisk fisk og lave noget lækker mad."

Om det faglige... "Det er nemt at følge med patienterne, så man kan følge forløbet fra start til slut. Det er meget spændende. Man har også en anden kontakt med patienterne, end i Danmark." "Arbejdsopgaverne kan være forskellige fra den ene dag til den anden. Vi kan også have rigtigt travlt. Men jeg synes, at jeg har rigtig gode kolleger." FARVERIGE NUUK Information om Nuuk taget fra Greenland tourism på greenland.com Grønlands hovedstad Nuuk er en livlig by omgivet af storslået natur og fyldt med dynamiske grønlændere, der lever et liv påvirket af traditionelle livsformer, moderne twists og en mangfoldighed af eksterne indflydelser. Som det moderne centrum i Grønland er Nuuk hjemsted for gourmet restauranter, modebutikker og det nordlys-inspirerede kulturhus Katuaq. Men går du en tur gennem byens gamle kvarterer ser du, at historien og traditionerne fortsat har tydelig indflydelse på en by, der er i hastig vækst. ”Jeg synes virkelig, virkelig godt om Nuuk. Vi kom til dette store sted, og det er som et kulturelt København med masser af tilbud. Jeg var helt overrasket!” ”Jeg var overrasket over, hvor kosmopolitisk Nuuk er. Jeg var overrasket over de mange forskellige ting, man kan få, og kvaliteten på varerne. Det var dejligt!”

.

.

Bliv inspireret af en som arbejder i det grønlandske sundhedsvæsen.