Regionerne (åbner i ny)

 

Sygeplejerske på kysten

Det grønlandske sundhedsvæsen yder sundheds- og sygepleje ud fra et meget holistisk menneskesyn. Du vil som sygeplejerske på kysten komme til at følge patienterne gennem hele deres forløb i sundhedsvæsenet; fra modtagelse, pleje og observation til overflytning og udskrivelse. I mange tilfælde vil det være dig som sygeplejerske, der ud fra forskrifter stiller diagnoser, men du kan selvfølgelig tilkalde en læge, når det er nødvendigt. På steder, hvor der ikke er en læge til stede, kan du altid få lægefaglig bistand over telefonen.

På kystens behandlingssteder vil du komme til at arbejde tæt sammen med en eller flere kolleger. Opgaverne vil være alsidige og spænde fra arbejdet på sengestuer, i lægekonsultation til arbejde på en skade- eller operationsstue. Sygeplejerskerne deler vagterne imellem sig, og du vil kunne være tilkaldevagt fra din bolig.

Ansat på kysten

Når du er ansat i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, er du enten ansat på landshospitalet Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, eller du er ansat på kysten. At være ansat på kysten betyder, at du arbejder på et behandlingssted i et af Grønlands 5 sundhedsregioner. Sundhedsdistrikternes behandlingssteder består af mindre sygehuse, sundhedscentre, sygeplejestationer og bygdekonsultationer. De mindste behandlingssteder er bemandet med ufaglærte medarbejdere, men får ofte besøg af faglærte. Som ansat på kysten må du derfor regne med en del rejseaktivitet til bygderne.

Du kommer helt tæt på den grønlandske kultur, når du arbejder på kysten, og du bliver en vigtig del af et lille samfund og tager del i dets sorger og glæder. Vi ser gerne, at du har lidt erfaring, men lover til gengæld, at du får en enestående mulighed for faglige udfordringer og for at bruge og genopfriske det, du har med i rygsækken. I din hverdag vil du ofte stå overfor sproglige udfordringer, når både patienter og pårørende udtrykker sig på grønlandsk, men heldigvis har vi nogle gode tolke, ligesom flere af dine kollegaer er dobbeltsprogede med dansk og grønlandsk.
Et job på kysten kræver selvstændighed og fleksibilitet

Der er ofte få ansatte på kystens sygehuse og sundhedsklinikker, så de forskellige faggrupper arbejder tæt sammen, og faggrænserne er ofte flydende. Det er vigtigt, at du har mod og evner til at samarbejde tæt på tværs af faglige og kulturelle skel, når du søger job på kysten. Har du det, får du en oplevelse for livet.

På kysten er der stor brug for sundhedspersonale med en bred erfaringsbase, men vi har også behov for specialister, der kan arbejde i blandt andet psykiatrien, sundhedsplejen og hjemmeplejen.

Telemedicinsk udstyr er udbredt i Grønland, ikke mindst på kysten. Det sikrer løbende kontakt med patienterne og kvalificeret diagnosticering trods afstandene. Desuden bliver de patienter, der ikke er udstyr eller kompetencer til at behandle ude i distrikterne, sendt til behandling på Dronning Ingrids Hospital eller i Danmark.

Du vil møde alle typer af patienter, fra fødende og psykiatriske patienter, medicinske patienter og ældre, der venter på plejehjem, til børn med akutte infektionssygdomme. Du vil også komme til at behandle patienter, som har været ude for faldulykker, uheld ombord på fiskefartøjer, bidlæsioner fra slædehunde eller skudlæsioner. I Grønland er der en meget stor selvmordsprocent, og forsøgene er ofte voldsomme med hængning, skydning, drukning eller medicinindtag.

Jordemoder på kysten

Et job som jordemoder på kysten favner meget bredt. Du kommer til at varetage fødselsforberedelse, fødsler, tilsyn med nyfødte, barselspleje samt forebyggende arbejde omkring svangerskab og sundhed for befolkningen i distriktet. Og du kommer til at arbejde tæt sammen med læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere, fortrinsvis sundhedsmedhjælpere.  Gravide, der forventes at få komplicerede fødsler, bliver altid henvist til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, som har en fødeafdeling med jordemødre og speciallæger i gynækologi og obstetrik. Fødeafdelingen i Nuuk er også det sted, hvor du, som jordemoder på kysten, kan hente råd og faglig vejledning. Jordemoder på kysten Et job som jordemoder på kysten favner meget bredt. Du kommer til at varetage fødselsforberedelse, fødsler, tilsyn med nyfødte, barselspleje samt forebyggende arbejde omkring svangerskab og sundhed for befolkningen i distriktet. Og du kommer til at arbejde tæt sammen med læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere, fortrinsvis sundhedsmedhjælpere.  Gravide, der forventes at få komplicerede fødsler, bliver altid henvist til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, som har en fødeafdeling med jordemødre og speciallæger i gynækologi og obstetrik. Fødeafdelingen i Nuuk er også det sted, hvor du, som jordemoder på kysten, kan hente råd og faglig vejledning.

Faglig fakta

Læge på kysten

Som læge på kysten vil du have meget kontakt med patienterne i din dagligdag. Distrikterne har i nogle tilfælde blot en enkelt læge ansat, så dit ansvar er stort, men din nærmeste kollega er aldrig længere væk end et telefonopkald. Desuden besøger specialister distrikterne efter behov, og du kan altid konferere med en bred vifte af specialister via telefon, e-mail eller videokonference.

 

I bygderne, der er tilknyttet distrikterne, arbejder bygdesundhedsarbejdere, som ikke altid er faglærte. Derfor vil du som læge have daglig telefonisk kontakt med sundhedsmedarbejderne og jævnligt skulle tage på bygdebesøg for at tilse patienter og afholde sundhedsfremmende arrangementer.

En ansættelse som læge på et af kystens behandlingssteder giver stor erfaring indenfor alle fagområder, og det er derfor en fordel, hvis du er speciallæge i almen medicin. Hvis du også har kendskab til anæstesi og/eller kirurgi samt lyst til ansvar og faglige udfordringer, så er et job på kysten i Grønland måske noget for dig.

Bioanalytiker på kysten

Som bioanalytiker på kysten i Grønland vil du komme til at beskæftige dig med håndværket i dit fag, da meget af arbejdet er manuelt. Din arbejdsdag vil være meget afvekslende og både indeholde de mest almindelige klinisk/kemiske analyser samt vedligeholdelse af blodbanken.

I enkelte laboratorier kan du komme til at arbejde sammen med flere bioanalytikere, mens andre laboratorier kun har en enkelt laboratoriemedhjælper ansat, dvs. en sundhedsmedhjælper med en etårig efteruddannelse. Andre steder vil du være den eneste i laboratoriet.

Inden du tiltræder din stilling på kysten, vil du kunne få et kort ophold på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor du vil blive oplært af den ledende bioanalytiker.

Tandlæge på kysten

Som i resten af det grønlandske sundhedsvæsen, satses der meget på forebyggelse i den grønlandske tandpleje, og det har givet en dokumenteret effekt. Den grønlandske tandpleje er med helt fremme med implementeringen af Cariesstrategien 2008 – 2012. Som tandlæge på kysten vil du indgå i det landsdækkende forebyggelsesarbejde men også få mulighed for selv at tage initiativer i de små samfund.

Du vil blive ansat i en af landets 17 tandklinikker. I nogle distrikter vil det være som enetandlæge, i andre i et kollegafællesskab med andre distriktstandlæger. Alle steder er der ansat grønlandske tandplejere og klinikassistenter. Tandteknikere har fast base i de større distrikter men udstationeres periodevis til de mindre distrikter.

Som tandlæge på kysten kommer du til at arbejde meget selvstændigt, men du får også kolleger i Nuuk, som ikke er længere væk end et telefonopkald, når du har brug for faglig sparring og vejledning.

Tandlæge på kysten

Som i resten af det grønlandske sundhedsvæsen, satses der meget på forebyggelse i den grønlandske tandpleje, og det har givet en dokumenteret effekt. Den grønlandske tandpleje er med helt fremme med implementeringen af Cariesstrategien 2008 – 2012. Som tandlæge på kysten vil du indgå i det landsdækkende forebyggelsesarbejde men også få mulighed for selv at tage initiativer i de små samfund.

Du vil blive ansat i en af landets 17 tandklinikker. I nogle distrikter vil det være som enetandlæge, i andre i et kollegafællesskab med andre distriktstandlæger. Alle steder er der ansat grønlandske tandplejere og klinikassistenter. Tandteknikere har fast base i de større distrikter men udstationeres periodevis til de mindre distrikter.

Som tandlæge på kysten kommer du til at arbejde meget selvstændigt, men du får også kolleger i Nuuk, som ikke er længere væk end et telefonopkald, når du har brug for faglig sparring og vejledning.

Farmakonom på kysten

Apoteket er en selvstændig enhed med en stor kontaktflade til befolkningen, sygehuset, byens institutioner, bygder, skibe og håndkøbsudsalg. Som farmakonom har du det daglige ansvar for apoteket og for det centrale medicin-depot. Desuden skal du rådgive ambulatoriets patienter samt ajourføre dine kolleger omkring nye præparater.

I sundhedsdistrikter med tilhørende bygder står du for distribution af lægemidler herunder også videreformidling af information om håndtering af lægemidler.

Derudover vil du blive inddraget i samarbejdet omkring forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter.

Endelig ligger der en stor opgave i oprettelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med lagerstyring, ompakning af medicin, dosisdispensering m.m., både når det gælder opfyldning i de små apoteker i sengeafdelingen samt ambulatoriet, ugeæsker til hjemmeplejen og generelle bestillinger af depotvarer og sygeplejeartikler.

Fysioterapeut på kysten

Som fysioterapeut på kysten skal du kunne arbejde selvstændigt. En bred erfaring er en fordel, da du kommer til at arbejde med mange felter inden for dit fag.

Jobbet består primært i at varetage de fysioterapeutiske opgaver, i relation til behandlingsstedets patienter. Det være sig træning/mobilisering/lejring i forhold til de indlagte patienter - både kirurgiske og medicinske. Desuden skal du varetage ambulante behandlinger af mange forskellige typer.

Er der en ergoterapeut ansat, vil I skulle samarbejde om at varetage kontakt til Sahva og andre hjælpemiddelproducenter.

Udover den daglige gang på sundhedscenteret, består dit job også af hjemmebesøg, vejledende kontakt til byens alderdomshjem og eventuelt besøg i bygderne. Du kommer også til at undervise i forflytningsteknikker og godt arbejdsmiljø, både på behandlingsstedet og på andre arbejdspladser i byen.