Maniitsoq - Region Qeqqa


Maniitsoq Sundhedscenter blev taget i brug i 1983. På sygehuset er en sengeafdeling med plads til 17 indlagte patienter. Udover sengeafde­lingen er der fødestue, somatisk hjemmesyge­pleje, diabetes sygepleje amb., psykiatrisk hjem­mesygepleje, sundhedspleje, fysioterapi, operati­onsstue, ambulatorium, laboratorium, røntgen og venerealklinik.

Der er i alt 65 ansatte på Maniitsoq sygehus.

Ambulatoriet fungerer næsten som hos de prakti­serende læger i Danmark, hvor man kan bestille tid hos en læge. Skadestuen er også beliggende i ambulatoriet.

Ved akut sygdom skal man i dagtimerne hen­vende sig i ambulatoriet. Efter kl. 16 og i weeken­den skal man henvende sig på afdelingen, hvor personalet skal tage stil­ling til, om vagthavende læge skal tilkaldes.

Personale

Behandling og plejegruppen:

3 læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere, sundhedshjælpere, sundhedsassistenter, audiolo­giassistent, fysioterapeut, jordemoder, sundheds­plejerske, hjemmesygeplejerske såvel somatisk som psykiatrisk. Derudover laborant og bygdepersonale.

Derudover lægesekretærer, økonoma, rengøringsassistent, vaskeripersonale, farmakonom, teknisk leder og kontorpersonale. Endvidere er der portører, som bl.a. er ansvarlige for ambulancekørsel m.m. i byen.


Bygder

Personalet i bygderne samarbejder med sundhedsdistriktets lægelige, sygeplejefaglige og evt. administrative medarbejdere i Maniitsoq.

Der er bygdeture ca. hver 2-3 måned af læge, fysioterapeut, sundhedsplejerske med flere, helt afhængig af behovet for ydelser.

Der kan være behov for evakuering af en dårlig patient fra bygden til sygehuset. I disse tilfælde skal det arrangeres i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken på sengeafdelingen. Dette af hensyn til evt. at sende en kvalificeret ledsager med herfra til bygden. Evakuering sker kun efter aftale/godkendelse fra vagthavende læge. Re­kvirering af transportmiddel er helt afhængigt af situationen.

Der er 3 bygder. Kangaamiut er den største bygd  med 355 indbyggere. I 2003 blev en ny bygde­konsultationsbygning taget i brug. Det er en me­get moderne og fin klinik. Der er en sygeplejer­skebolig i forbindelse med konsultationsbygnin­gen.

Personalebesætningen er en stations­sygeplejer­ske eller sundhedsassistent/sund­hedsmedhjælper og en bygdesundhedsarbejder.

Atammik er den næststørste bygd med 203 ind­byggere. Bygdekonsultation og boligen blev taget i brug i 1994. Personalebesætningen er en stationssygeplejerske eller sundhedsassistent/sundhedsmedhjælper.

Napasoq er den mindste bygd med 91 indbyg­gere. Personalebesætningen er en bygdesundhedsarbejder.

Tandklinikken

Her er ansat 1-2 tandlæger og 4 klinikassistenter

Bolig

Lejligheder tildeles med værelseantal svarende til familiemedlemsantal + en. Standarden af disse er god, og det ligner skandinavisk lavetagebyggeri. Alle moderne faciliteter findes i lejlighederne. Le­jeren sørger dog selv for køleskab og vaskema­skine. Endvidere er der 3 måneders depositum, som normalt går til lejlighedsvedligeholdelse ved fraflytning.

Sygehuset råder over en pulje af møblerede boliger, beregnet til vikarer.

Maniitsoq by

Maniitsoq med 2715 indbyggere ligger lige syd for polarcirklen. 




Transport

I byen findes en lufthavn med forbindelse til Kangerslussuaq, Sisimiut og Nuuk ca. 4 gange pr. uge med fly. Kystpassagerskibe anløber byen 2 gange pr. uge i sydlig og nordlig retning.

Børn

Der findes 3 integrerede institutioner med tilsammen 165 pladser. Det er tilrådeligt at blive skre­vet op på kommunens venteliste allerede før ud­rejsen til Maniitsoq, hvis man har brug for insti­tutionsplads.

I Maniitsoq er der folkeskole fra 1. til 11. klasse­trin, hvor 1. klasse er børnehaveklasse. Gymna­siet er i Nuuk. Klasserne er integrerede dansk/grønlandsk.

Indkøb

I Maniitsoq by er en Brugs, KNI og en del andre forretninger (bl.a. sportsudstyr), posthus, bageri og videobutik. Man kan som i alle andre byer købe frisk fisk, fugl, sæl, hval, moskus, rensdyr med mere på "brættet".

Fritid

Fritiden domineres af forskellige måder at nyde naturen, havet og fjeldene. Der er godt langrendsterræn med sporpræparering fra januar til maj måned. En mindre slalombakke 3 km fra byen, "Sarfat", hvor der også er en hyggelig café. Stort sommerskicentrum er under udvikling på Apussuit-gletcheren ca. 30 minutters sejlads fra byen – åbent april til juni/juli. Det er en god ide at anskaffe båd, da der er meget gode muligheder for fiskeri, hval-sight­seeing (bl.a. pukkelhvaler), jagt, besøg ved fuglefjelde, mineralogiske udflug­ter og fjeldvandring på fastlandet. Egen båd er ikke altid nødvendig, da lokale firmaer tilbyder forskellige ture i sommerens løb. Maniitsoq Turistbureau har mange spændende tilbud.

Der er en fin sportshal med muligheder for volley­bold, håndbold, indendørs fodbold, badminton, Tae-Kwon-Do, gymnastik, aerobics, bordtennis, sauna etc.

Endvidere finder man et godt lokalmuseum, turist­kontor og et fint lille bibliotek.