Medicinsk område på Dronning Ingrids Hospital


DRONNING INGRIDS HOSPITAL
MEDICINSK OMRÅDE

Postboks 1001, 3900 Nuuk. Tlf.: 34 42 20 E-mail: MED-SEKR@PEQQIK.GL  


Medicinsk afd. er en almen medicinsk afdeling med 38 sengepladser, hvoraf 8 sengepladser er et integreret børneafsnit. Herudover er der Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnit. Afdelingen er delt op i 2 afsnit. M1 har 20 sengepladser. M2 har 18 sengepladser heraf 8 sengepladser til børn i aldersgruppen 0-15 år.

Medicinsk område består af:

  • Medicinsk M1- Infektions-, onkologiske og inflammatoriske sygdomme. Aldersgruppen strækker sig fra 16 år og opefter. 
  • Medicinsk M2 - Hjerte-, nyre - og børnesygdomme. Aldersgruppen strækker sig fra 0 år og opefter. 
  • Medicinsk Dagsafsnit
  • Medicinsk Ambulatorium
  • Røntgenafdelingen
  • Centrallaboratoriet
  • Terapiafsnittet (fysio- og ergoterapi)
  • Diætistområdet

M1 har følgende subspecialer: Infektions-, onkologiske og inflammatoriske sygdomme. Aldersgruppen strækker sig fra 16 år og opefter. Indlæggelsestiden varierer fra få dage op til 3 - 6 måneder og afdelingen har både patienter i akutte og elektive indlæggelsesforløb.

Afsnittet har 18 sengepladser, hvor 2 stuer er enestuer med eget bad og toilet. Enestuerne bruges som isolationsstuer med slusefunktion.  Patienter på 2 og 4 sengs stuerne er 4 om at dele bad og toilet.


M2 har følgende subspecialer: Hjerte-, nyre - og børnesygdomme. Aldersgruppen strækker sig fra 0 år og opefter. Indlæggelsestiden varierer fra en dag op til 3 til 6 måneder og afdelingen har både patienter i akutte og elektive indlæggelsesforløb.

Afsnittet har 18 sengepladser. Enestuerne har eget bad og toilet, mens patienter på 2 sengs stuerne er 4 om at dele bad og toilet. Børnene har ofte den ene af forældrene med som ledsager.

Det meget brede spektrum af sygdomme og behandlingsforløb der findes i afdelingen betyder, at alle former for kompetencesammensætninger indenfor sygeplejen er vigtige. Eksempelvis kræver den bevidstløse patient faglige, praktiske, medicinske og tekniske kompetencer, hvor den patient der står overfor en nyopdaget diabetes kræver gode kommunikative, pædagogiske og medicinske kompetencer.


Medicinsk Dagafsnit
Den primære opgave i medicinsk dagafsnit er kemoterapi og Remicadebehandling til både indlagte patienter, ambulante patienter fra Nuuk eller udenbys patienter der bor på Patienthotellet.

Herudover kommer der patienter til:

  • Blodtransfusion
  • Knoglemarvsbiopsi
  • Jerninfusion

 

Medicinsk Ambulatorium

modtager ca. 16 børn og 130 voksne patienter ugentligt, og varetager herudover en del telefonkonsultationer. 2 gange årligt får medicinsk ambulatorium besøg af en neurolog, som tager sig af behandlingen af patienter med neurologiske lidelser. 2 gange årligt kommer der en kardiolog til pacemakertest i for­bin­delse med specielle pacemakere. Til medicinsk ambulatorium er tilknyttet en TB sygeplejerske som beskæftiger sig med infektions­sygdommene TB og HIV. Dette er en landsdækkende stilling. TB sygeplejersken rejser også til kystens sygehuse/sundhedscentre som konsulent indenfor disse 2 sygdomme og udfører både screeningsarbejde og opsøgende arbejde i forbindelse med TB.   

Eksempler på patientkategorier der kommer i medicinsk ambulatorium

  • Patienter til kontrol, blandt andet for inflammatoriske tarmsygdomme, hypertension, forskellige gigtlidelser og enkelte med diabetes
  • Udredning, undersøgelse og behandling
  • Ekkokardiografi
  • Patienter til kontrol af AK-behandling
  • Arbejds-EKG
  • Lungefunktionsundersøgelse (LFU)
  • Eventmonitorering

Røntgenafdelingen

Beskrivelse under udarbejdelse


Terapiafsnittet

Terapiafdelingen på Dronning Ingrids Hospital er afdeling tilknyttet medicinsk område.

Der er ansat 3 ergoterapeuter, 1 klinisk diætist, 10 fysioterapeuter, 1 receptionist, 1 tolk og 2 tolke/medhjælpere

Afdelingen rummer ergo- og fysioterapeuter samt klinisk diætist.

Herudover er der tolke- og medhjælperfunktion samt receptionist.

Terapeuterne behandler og genoptræner indlagte patienter, der er henvist af hospitalets læger. Terapiafdelingen tilbyder endvidere ambulant genoptræning og behandling, både som opfølgning efter indlæggelse og efter henvisning fra Dronning Ingrids Sundhedscenter.

I samarbejde med patient og eventuelt dennes pårørende sættes mål for den terapeutiske behandling og/eller genoptræning.

Terapiafdelingen har et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, hvor terapeuterne og den kliniske diætist indgår i det tværfaglige samarbejde om patientforløbene.
Der er et tæt samarbejde med terapeuter ansat på sygehusene og sundhedscentrene på kysten, samt terapeuterne ansat i kommunerne. 
Terapiafdelingen behandler patienter fra kirurgisk-, medicinsk- og akutområdet samt Dronning Ingrids Sundhedscenter.

Terapeuterne og den kliniske diætist arbejder på tværs af specialer, afdelinger og funktioner.

Der er ikke specialisering af behandlingsområder.

Terapiafdelingen har nye moderne lokaler.

Afdelingen er opbygget med adskilte behandlingsrum, træningssal, varmtvandsbassin samt kontorfaciliteter til personalet.

 

Jørgen Jalving

Sungiusaavimmi aqutsisoq / Ledende terapeut / Senior therapist

Timimik Sungiusaavik / Terapiafdelingen / Therapy unit