Funktionsbeskrivelse for kirurgisk overlæge til gynækologisk afdeling

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Gynækologisk/Obstetrisk overlæge ved Kirurgisk Område, Dronning Ingrids Hospital (DIH).

Stillingsbetegnelse

Overlæge ved Kirurgisk Område, Dronning Ingrids Hospital

 

Referenceforhold

. Overlægen refererer til den specialeansvarlige overlæge.

. Overlægen refererer overordnet til den ledende overlæge.

. Overlægen indstilles til ansættelse og afskedigelse af den ledende overlæge.

Ansvars- og arbejdsområder

I samarbejde med overlægekolleger

. udarbejdelse af mål og handlingsplaner for patientforløb indenfor sit speciale.

. samråd og informationsudveksling indenfor det faglige ansvarsområde.

. forsknings-, uddannelse- og udvekslingsvirksomhed.

Overlægen

  • opfylder fastlagte økonomiske og administrative mål, planer og budgetter indenfor givne rammer
  • planlægger, koordinerer og styrer arbejdsgange, arbejdstilrettelæggelse og

                ressourceforbrug på en sådan måde, at disse udnyttes optimalt og til gavn

                for patienterne.

  • tilrettelægger i samspil med andre specialer og områder den bedst mulig

                forebyggelse og sundhedsfremme, behandling, pleje og undersøgelse fra

                start til afslutning af patientforløb.

Overlægen er i samarbejde med øvrige overlæger ansvarlig for, at undersøgelser, behandlinger og patientforløb udføres således, at patienter og pårørende oplever kvalitet og kontinuitet.

Overlægen yder lægefaglig vejledning, instruktion og rådgivning til personalet i Kirurgisk Område samt til det øvrige sundhedsvæsen.

Kliniske arbejdsopgaver

Overlægen varetager klinisk arbejde indenfor sit speciale og tværfagligt med øvrige overlæger indenfor Kirurgisk område.

Arbejdsopgaverne dækker

  • deltagelse i afdelingens morgen og røntgenkonference samt operationsplanering.
  • ambulatorie virksom med undersøgelse og behandling af ambulante såvel

                indlagte gynækologiske og obstetriske patienter.

  • deltagelse i stuegang på sengeafdelingerne.
  • operations virksomhed med behandling / operation af gynækologisk/obstetriske patienter.
  • vagtarbejde med undersøgelse og behandling af akut indlagte og indlagte patienter med akutte gynækologiske/obstetriske problemstillinger. Rådgivning af læger på DIH og regionalt (udenfor DIH) i akutte gynækologiske/obstetriske problemstillinger.
  • deltagelse i specialistrejser regionalt (udenfor DIH) for undersøgelse og behandling / operation af gynækologiske/obstetriske patienter.

Det gynækologisk/obstetriske arbejdsområde dækkes bredt, hvorfor en bred klinisk uddannelse og erfaring indenfor faget, og gerne en subspecialisering inden for de gynækologisk/obstetriske subspecialer, er ønskelig, men ikke en betingelse.  Afdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer.