Region Disko søger sygeplejersker

 

Lige nu er der store chancer for dig der er sygeplejerske og som drømmer om et fagligt og personligt eventyr.

 

Vi har nemlig lige nu ledige sygeplejerskevikariater i Region Disko på nedenstående tidspunkter:

 

Aasiaat Regionssygehus: Fra d. 17 juni 2019 frem til d. 7 august 2019 med mulighed for evt. forlængelse efter aftale. Denne stilling kan kombineres med ansættelse i Qeqertarsuaq sundhedscenter eller Qasigiannguit Sundhedscenter.

Sundhedscenteret i Qasigiannguit: fra d. 1 juni 2019 frem til slutning af september 2019.

Sundhedscenteret i Qeqertarsuaq: fra d. 15 august 2019 og tre måneder frem. Der kan også være tale om fastansættelse

 

Region Disko

Sundhedsvæsenet i Grønland er organiseret i 5 regioner. Region Disko består af Regionssygehuset i Aasiaat, 2 byer med sundhedscentre, samt 8 bygder. I Aasiaat by er der ca. 3.000 indbyggere, og i hele regionen bor der ca. 6.800 indbyggere.

At arbejde som sygeplejerske i Grønland er en spændende udfordring. Det kræver mod og lyst, og har du begge dele, så venter der dig en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

Det er anderledes at arbejde som sygeplejerske i Grønland end i Danmark. Nogle arbejdsopgaver vil du nikke genkendende til, andre arbejdsopgaver vil være nyt for dig. Der vil altid være en anden kollega som du kan sparre med. For at søge til Grønland er det vigtigt, at du har gjort dig bekendt med dine stærke sider, for dem får både du og vi brug for. Sammen er vi stærkest, og vi er derfor meget opmærksomme på alle de enkeltes ressourcer, for at få det mest optimale ud af vores personalesammensætning, således at vi kan give det bedste videre til patienterne.

 

Du vil få et tæt samarbejde med arbejdspladsens øvrige personale, og det kræver derfor gode samarbejdsevner.  Vi løfter i flok, for ellers hænger hverdagen ganske enkelt ikke sammen.

Din kommende ledelse vil være synlig og vil også kunne bruges som sparringspartner.

Samtidig tilbyder vi også en uforpligtende snak med arbejdsstedets leder inden ansættelse.  Således har du mulighed for at få svar på de eventuelle spørgsmål du har brug, inden du sender din ansøgning.

 

Vi kan således tilbyde:

  • Engagerede grønlandske og danske kolleger, der tilsammen har en bred faglig erfaring
  • En dagligdag, der udspiller sig i mødet mellem grønlandsk og dansk kultur, hvor vi til stræber et respektfuldt og anerkendende samarbejde
  • Introduktion og grundig oplæring
  • Mulighed for udvikling såvel fagligt som personligt
  • En spændende arbejdsplads hvor du kan arbejde som generalist
  • En arbejdsplads hvor du får mulighed for at følge patienten i hele forløbet – fra indlæggelse til udskrivelse til ambulant kontrol
  • Hvor kreativitet også kan vise sig at være en måde at løse en opgave på
  • En arbejdsplads hvor det kliniske arbejde er i højsæde

 

Som kommende kollega lægger vi vægt på, at du

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejdsevner
  • Er omstillingsparat i forhold til at arbejde i en anden kultur
  • Magter at have mange bolde i luften
  • Er robust, engageret og fleksibel
  • Kan lide at arbejde tværfagligt
  • Kan lide at arbejde som generalist

 

Vi ser gerne, at du

  • Kan ”stikke fingeren i sneen” når situationen kræver det
  • Har erfaring med EPJ. I Grønland anvendes COSMIC
  • Har fokus på det gode patientforløb

 

Da vi afholder ansættelsessamtaler over Skype, vil det være godt hvis du har en sådan konto. Vi vægter dette højt, da vi gerne vil sikre så god en ansættelsesprocedure som muligt, kombineret med at det giver os mulighed for at hilse på hinanden, inden eventuel ansættelse.

Hvis du er i tvivl om småt eller stort, er der altid mulighed for at kontakte os på mail.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation, søg her, www.nun.gl

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Sofie Broberg sofi@peqqik.gl eller tlf. +299 89 22 11

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen e-mail: INGO@PEQQIK.GL eller tlf. +299 34 46 86

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Ansøgningsfrist: 29. april 2019