Nuuk - Sygeplejerske til kirurgisk ambulatorie

 

Arbejder du effektivt som sygeplejerske og motiveres du af at gøre en synlig forskel?

 

Vi søger dig der har lyst til at kaste dig ud i et barselsvikariat med start d. 15. februar 2020 eller efter aftale til d. 31. januar 2021.

Du får en spændende hverdag med faglige udfordringer inden for specialerne ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, urologi, gynækologi/obstetrik og øre-næse-hals. Vi har blandt andet et lille endoskopiafsnit med skopiundersøgelser dagligt og derfor vil skopierfaring være en fordel, men ikke et krav.

Vi samarbejder og vægter sparring med hinanden højt, hvormed vi får ting til at lykkedes. Patientsikkerheden vægtes højt og vi arbejder for et effektivt patientforløb. Derfor bruger vi også elektronisk patientjournalsystem, Cosmic. IT bliver altså en stor del af din hverdag.

Dit arbejde er i dagvagt med fri i weekend- og helligdage.

 

Hvem er vi?

Du vil møde engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som er i konstant udvikling. Alle dine kompetencer kommer i spil, og her er rigtig gode udviklingsmuligheder.

Kirurgisk ambulatorium består af en erfaren medarbejdergruppe med fast personale. Vi sikrer naturligvis en grundig introduktion, så du kan løse dine arbejdsopgaver ligeså godt som dine kollegaer.

 

Vi søger en sygeplejerske som:

  • Er selvstændig med gode samarbejdsevner, udadvendt og nysgerrig
  • Er indstillet på at udnytte sin faglighed og kreative evner til at skabe høj kvalitet
  • Er fleksibel og imødekommende
  • Har erfaring og interesse for korte patientforløb
  • Prioriterer tværfagligt samarbejde højt
  • Har kendskab til IT – gerne Cosmic

 

 Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion, samt oplæring
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med en erfaren medarbejdergruppe
  • Mulighed for udvikling såvel fagligt som personligt
  • En engageret og faglig dygtig personalegruppe, der er i konstant udvikling
  • Arbejde i dagvagt – fri i weekend- og helligdage

 

Hvem er du?

  • Interesse og erfaring med korte patientforløb
  • Kendskab til IT – gerne Cosmic
  • Faglighed og kvalitet prioriteres højt i dit arbejde
  • Gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrupper og afdelinger
  • Som person er du imødekommende, ansvarsbevidst og fleksibel

 

Nuuk

I Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om vinteren er nordlys en del af din hverdag, ligesom du også kan stå på både langrend og alpin ski. Om sommeren er dagene lange og fritiden kan bruges på at vandre og se rensdyr, eller du kan sejle ind i fjorden og fiske, se sæler og hvaler.

 

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation, søg her, www.nun.gl

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansættelsessamtaler afholdes uge 2-3 / 2020

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Lise Becker Rosing på +299 34 47 34 eller på e-mail: LBE@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personaleafdelingen på e-mail PERSONALE@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

 

 

Ansøgningsfrist: 6. januar 2020