Nuuk - Sundhedsassistent til IMA/ITA

 

Har du lyst til et alsidigt, afvekslende og vagtfrit arbejde? Intensiv ITA og Intermediært Monitorerings Afsnit IMA i Nuuk søger en sundhedsassistent.

 

Stillingen er vagtfri med en ugentlig arbejdstid på 40 timer. Sundhedsassistenten vil få placering i ITA/IMA og være en del af en større personalegruppe.

Vi søger en kollega der er omhyggelig, grundig og har lyst til at arbejde i en afdeling hvor der nogle dage er fuld fart på og andre dage mere stille.

Arbejdsopgaverne spænder vidt – fra bestilling af depotvarer, tolke og gå til hånde på patientstuerne.

 

Vi kan tilbyde:  

  • En stilling med mangeartede opgaver og udfordringer
  • Gode kollegaer med stor faglighed og godt humør
  • Grundig introduktion og individuel oplæring.

 

Vi søger en sundhedsassistent, som:

  • Er fleksibel og med gode samarbejdsevner
  • Er motiveret, engageret, åben og tillidsvækkende
  • Er dobbeltsproget grønlandsk/dansk, da tolkning vil indgå som en del af arbejdsopgaverne
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst

 

Humor må du også gerne besidde - det gør hverdagen så meget nemmere.  

 

ITA/IMA hører under akut området på Dronning Ingrids Hospital. ITA har 4 pladser. Sengepladserne bruges både til præmature, børn og almindelige intensivt krævende patienter. Grundet mangel på faste intensivsygeplejersker, er der et stort flow af vikarer.

IMA der åbnede d. 1. februar 2018, har plads til 6 medicinske patienter, der kræver tættere overvågning end de kan få på sengeafdelingerne.

 

Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

 

Tiltrædelse d. 1. januar 2020 eller efter aftale.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Karina Lassen klas@peqqik.gl på telefonnummer +299 34 48 98 eller afdelingssygeplejerske Nina Lennert nien@peqqik.gl eller på telefonnummer +299 34 48 50

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Aqqaluk Jørgensen på e-mail: aqqj@peqqik.gl eller på telefonnummer +299 34 43 85

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Ansøgningsfrist: 20. december 2019