Aasiaat - Sundhedsassistent til sengeafdelingen

 

Trives du i et foranderligt miljø med udvikling og faglighed i højsæde? Så er du måske vores ny kollega.

Vægter du det nærværende patientforløb højt, og brænder du for at gøre en forskel for den enkelte

 

Vi søger en sundhedsassistent til Aasiaat Regionssygehus pr. 1. januar 2020 eller nærmere aftale – det er en fast stilling, hvor der arbejdes i sengeafdelingen i blandede vagter 40 timer om ugen.

Sengeafdelingen er normeret til 22 senge, og patientklientellet er meget blandet.

Sygehuset er regionssygehus, og modtager patienter fra byer og bygder i Region Disko.

 

Udover sengeafdelingen har Aasiaat Sygehus:

Ambulatorium, Røntgen, Klinisk kemisk afdeling, Tolkeafdeling, Fysioterapi, Fødeafdeling, Operationsstue/skadestue, Livsstilsambulatorium, Sundhedspleje, Hjemmesygepleje, Psykiatrisk sygepleje.

 

Ønskede kvalifikationer:

  • Gerne erfaring fra en sengeafdeling
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er omstillingsparat
  • Er fleksibel
  • Dobbeltsproget (grønlandsk/dansk)
  • Indgå i vagterne, dvs. nat/aften/weekend vagter

 

Vi kan tilbyde:

  • Et godt introduktionsprogram
  • Varieret og udfordrende arbejde, som stiller krav til dig som fagperson
  • En arbejdsplads med et tæt samarbejde med de øvrige faggrupper på sygehuset
  • En arbejdsplads med gode kollegaer

 

Region Disko består af regionssygehuset i Aasiaat, 3 byer med Sundhedscentre samt 7 bygder. I Aasiaat by er der ca. 3.500 indbyggere og i hele regionen bor der ca. 6.800 indbyggere.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Koordinerende Afdelingssygeplejerske Lotte Reimer på tlf. (+299) 89 42 53 eller på e-mail: LPIR@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Aqqaluk Jørgensen på tlf. +299 34 42 14 eller på e-mail: AQQJ@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

 

 

Ansøgningsfrist: 30. november 2019