Tasiilaq - Chefdistriktstandlæge

 

Tæt samarbejde med det øvrige personale

Selvom der forventes en høj grad af selvstændighed, så er der mulighed for fagligsparring med kollegaer. Klinikken er fuldt digitaliseret og up-to-date. Som leder vil du få ansvar og mulighed for at planlægge distriktets drift i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere i tandplejen.

 

Du behandler patienter i alle aldre

  • Som tandlæge i Tasiilaq møder og behandler du folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere.
  • Du er tandlæge i byen og ud til yderste bygd i distriktet. I Tasiilaq er der seks bygder, og der indgår derfor mange bygderejser hvor du vil få både faglige og kulturelle udfordringer og oplevelser. Du skal planlægge årlige besøg i disse bygder med henblik på undersøgelse og behandling. Her kan forventes lange og spændende arbejdsdage, hvor du skal træffe øjeblikkelige beslutninger.
  • Dine opgaver spænder bredt fra opsøgende og forebyggende indsats over tandbehandlinger af meget varierende art.
  • Dine arbejdsopgaver vil også omfatte administrative opgaver, herunder planlægning af klinikkens drift, personaleopgaver, samt øvrige administrative opgaver som forefindes på klinikken.

 

Landsdækkende cariesstrategi

Vi tilbyder en stilling, hvor du hurtigt kommer til at stå på egne ben og arbejder selvstændigt. Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevne, særligt indenfor caries. Vi følger en landsdækkende cariesstrategi indenfor børne- og ungdomstandplejen, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til. På klinikken er der fælles frokostpauser, hvor stemningen ofte er præget af grin og godt humør, som et afbræk til de høje forventninger I har til hinanden i jeres daglige arbejde.

 

Du har ret til selvstændigt virke

  • Da du udfører mange behandlinger selvstændigt, så er det vigtigt du har stor faglig erfaring og ret til selvstændigt virke.
  • Vi søger dig som brænder for dit fag og har stor drivkraft for at behandle tænder. Dette er afgørende, da du nogle dage kan have mange patienter.
  • Du forstår vigtigheden af at kommunikere og lytte, således at du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til elektroniske journaler og digitalrøntgen.  Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick.
  • Som person er du handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene hvorfor disse egenskaber er vigtige.

 

Spidse fjelde, hundeslæde, sejlture

Tasiilaq har ca. 2000 indbyggere og er beliggende på Grønlands Østkyst med seks tilhørende bygder. Tasiilaq er en af Grønlands smukkest beliggende byer. Du bliver mødt af et helt unikt betagende landskab af spidse fjelde, samt en fjord fuld af isbjerge. Afhængig af årstiden er der gode vandremuligheder i bl.a. blomsterdalen, hvor nordlyset er imponerende i vintermånederne. Her er også muligheder for sejlture, hundeslædekørsel, snescooter mm. Byen indeholder spændende museum, fodboldbane, hotel, skole, daginstitution og butikker.

 

Tiltrædelse: 1. marts 2020 eller efter aftale.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Cheftandlæge Lone Mahnfeldt på tlf. (+299) 34 43 94, mobil (+299) 54 75 14 eller på e-mail: LOMA@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Rikke Agerholm Christensen på tlf. +299 34 46 87 eller på e-mail: RIAC@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Ansøgningsfrist: 25. november 2019