Tasiilaq - Distriktstandlæge

 

Test din faglighed som distriktstandlæge i Tasiilaq i Østgrønland!

 

Vikariat er ledigt til besættelse pr. 1. januar 2020 eller efter aftale. Vi ser gerne, at du kan arbejde hos os i 4 til 5 måneder. Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. 

 

Vi søger en tandlæge til vores tandklinikken i Tasiilaq, Østgrønland. Du skal have interesse for både børne-, ungdoms- og voksentandpleje, herunder forebyggende arbejde i henhold til den nationale cariesstrategi.

 

Vi søger en person med evne og vilje til godt samarbejde. Du skal kunne arbejde selvstændigt da vi også skal besøge de forskellige bygder, som jo også i sig selv er en oplevelse.

 

Tasiilaq distrikt har 3.300 indbyggere hvoraf der bor 1.200 i de 6 beboede bygder. Forårsperioden hvor lyset vender tilbage er meget smuk med mulighed for bl.a. ture med hundeslæde og isfiskeri. Sommeren byder bl.a. vandreture og sejlture. 

 

Du kan læse mere om ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl, hvor du også kan læse om andres oplevelser med at bo i Grønland.

 

Tiltrædelse: 1. januar 2020 i et vikariat af 4-5 måneders varighed.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Cheftandlæge Lone Mahnfeldt på tlf. (+299) 54 75 14 eller på e-mail: LOMA@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Rikke Agerholm Christensen på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: RIAC@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2019