Paamiut - Chefdistriktstandlæge

 

Trives du i et selvstændigt arbejde, hvor alle dine kompetencer kommer i spil?

 

Tæt samarbejde med det øvrige personale

Selvom der forventes en høj grad af selvstændighed, så er der mulighed for fagligsparring med kollegaer. Klinikken er fuldt digitaliseret og up-to-date. Som leder vil du få ansvar og mulighed for at planlægge distriktets drift i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere i tandplejen.

 

Børne/ungdoms- og voksentandpleje

  • Som tandlæge i Paamiut møder og behandler du folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere. Du er tandlæge i byen, samt i bygden Arsuk som hører til distriktet. Dine opgaver spænder bredt fra opsøgende og forebyggende indsats over tandbehandlinger af meget varierende art.
  • Dine arbejdsopgaver vil også omfatte administrative opgaver, herunder planlægning af klinikkens drift, personaleopgaver, samt øvrige administrative opgaver som forefindes på klinikken.

 

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Vi tilbyder en stilling, hvor du hurtigt kommer til at stå på egne ben og arbejder selvstændigt. Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevne, særligt indenfor caries.

Vi følger en landsdækkende cariesstrategi baseret indenfor børne- og ungetandpleje, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til.

På klinikken er der fælles frokostpauser, hvor stemningen ofte er præget af grin og godt humør, som et afbræk til de høje forventninger I har til hinanden i jeres daglige arbejde.

 

Du har ret til selvstændigt virke

  • Da du udfører mange behandlinger selvstændigt, så er det vigtigt du har stor faglig erfaring og ret til selvstændigt virke.
  • Du brænder for dit fag og har stor drivkraft for at behandle tænder. Dette er afgørende, da du nogle dage kan have mange patienter.
  • Du er god til at kommunikere og lytte, således at du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til elektroniske journaler og digitalrøntgen.  Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick.
  • Som person er du handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene hvorfor disse egenskaber er vigtige.

 

En del af verdens største ø

Paamiut er en by er beliggende ved i Sydgrønland ved fjordudløb, med ca.1300 indbyggere. Hertil kommer bygden Arsuk. Her er storslået natur, med mulighed for sejlture, vandreture og langrend på ski. Paamiut by tilbyder bl.a. skole/bibliotek og daginstitution, butikker, museum, idrætshal.  Muligheder for forskellige   fritidsaktiviteter.

 

Tiltrædelse: 1. december 2019 eller efter aftale

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Cheftandlæge Lone Mahnfeldt på tlf. (+299) 54 75 14 eller på e-mail: LOMA@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Rikke Agerholm Christensen på e-mail: RIAC@PEQQIK.Gl eller på tlf. (00299) 34 43 81

 

 Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

 

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2019