Qaqortoq - Sundhedsplejerske

 

Sundhedsplejen søger en kollega i Qaqortoq fra d. 1. april 2019

Ønsker du kun et vikariat i første omgang, så vil vi gerne høre fra dig alligevel.

 

Der er to sundhedsplejerskestillinger i regionen, begge med placering i regionsbyen. Regionsbyen er modtager af alle gravide til fødsel (cirka 110 fødsler/årligt samlet)

Regionen består af 3 byer, Qaqortoq, Narsaq samt Nanortalik.

Som sundhedsplejerske, vil du have kontakt med børnene i Qaqortoq samt Nanortalik, hvorfor at du må påregne at der vil være rejser ind i mellem.

Fundamentet i sundhedsplejens arbejde er hjemmebesøg til småbørn, undersøgelser, sundhedssamtaler, sundhedsundervisning og vejledning til skolebørn, ind og udskolingsundersøgelser, konsulentfunktion til børnedaginstitutioner og tværfagligt/tværsektorielt samarbejde omkring børn med særlige behov.

Opgaver indenfor børnevaccinationsområdet samt forebyggelse af omsorgssvigt og forebyggelse af uønskede graviditeter er også inkluderet i arbejdet.

Sundhedsplejersken medvirker til at styrke den tidlige sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats, ’Tidlig indsats’ i Qaqortoq og dens bygder.

Der vil i den forbindelse være et tæt samarbejde med de to jordemødre på regionssygehuset samt sengeafdelingen der, hvor du til tider, vil fungere som den rådgivende sundhedsperson, ved syge indlagte børn.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med resten afdelingerne/ funktionerne på Regionssygehuset. Der er tilknyttet sekretærhjælp til sundhedsplejefunktionen.

 

Ønskede kvalifikationer

  • at du er omstillingsvillig og kan lide at arbejde med komplekse opgaver
  • at du har nogle års erfaring, da arbejdet er meget selvstændigt
  • at du er vant til at arbejde med skolebørn

 

Vi tilbyder

  • et spændende/udfordrende arbejde, der stiller krav til din faglighed
  • mulighed for at arbejde med stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • et tæt samarbejde med resten af personalet på sygehuset, hvor sundhedsplejen har sit fælleskontor

 

I regionen, som består af de 3 byer Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq er der samlet ca.7000 indbyggere og det årlige fødselstal ligger på ca. 80.

Der er 6 tilhørende bygder til regionssygehuset, som også serviceres fra regionssygehuset.

 

Yderligere informationer omkring vores kommune, se under www.kujalleq.gl   

 

Krav til ansættelse
For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst ved tiltrædelsestidspunktet. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved til ledende regionssygeplejersketelefon Inge Kolby Pedersen på e-mail ikc@peqqik.gl  eller tlf. +299 64 22 11 efter klokken 13 dansk.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen på tlf. +299 34 46 86 eller e-mail INGO@PEQQIK.GL

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 25. februar 2019