Nuuk - Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk afd. (K1)

 

Du får et job med mange spændende opgaver og faglig udvikling. Vi arbejder inden for mange speciale, og derfor vil du også møde mange patienter med forskellige behov.

 

Du kan forvente at deltage i akutte ledsagerture hvor du møder patienten i dens lokale omgivelser. Her er din omstillingsparathed og faglige kompetencer afgørende for patientens behandling. Du vil også arbejde med telemedicin, som vi er rigtig gode til. Her indgår du i tæt samarbejde og sparring med vores specialeansvarlige, som vil sikre grundig og løbende undervisning og vejledning.

 

Den daglige pleje er gruppepleje. Her indgår du i et team af sygeplejersker og sundhedsassistenter, ligesom vi også samarbejder med øvrige faggrupper ved f.eks. genoptræning eller kirurgiske indgreb.

 

Hvem er vi?

Du møder dygtige, passionerede og samarbejdende medarbejdere, kendetegnet ved et tværkulturelt arbejdsmiljø. Du vil bl.a. få grønlandske, danske, polsk og filippinsk kollegaer - det giver en god dynamik i arbejdsdagen. Vi sætter pris på et godt psykisk arbejdsmiljø. Alle bidrager med ny viden og erfaring.

 

Der mulighed for medlemskab af hospitalets personaleforening. Her arrangeres mange sociale og kulturelle aktiviteter, hvor du vil lære dine kollegaer at kende.

 

Hvem er du?

  • Brænder for sygeplejefaget og det nærværende patientforløb
  • Motiveres ved ny læring og udvikling indenfor dit fag
  • Gode IT-kompetencer – vi arbejder i elektronisk patientjournal COSMIC
  • Arbejder med godt overblik og gode kommunikationsevner
  • Som person er du rolig, kvalitetsbevidst og nysgerrig

Nuuk

I Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om vinteren er nordlys en del af din hverdag, ligesom du også kan stå på både langrend og alpin ski. Om sommeren er dagene lange og fritiden kan bruges på at vandre eller du kan sejle ind i fjorden og fiske, se sæler og hvaler.

 

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale

Vi tilbyder både fastansættelse eller vikariat.

Ved fastansættelse ydes et attraktivt månedligt tillæg på mellem 3.400 kr. og 4.700 kr. afhængig af din anciennitet.

 

Krav til ansættelse
For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem linket "Søg denne stilling".

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Dorthe Møller på tlf. (+299) 34 48 67 eller på e-mail: DOMJ@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: MLCE@PEQQIK.GL

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 27. januar 2019