Ilulissat - Anæstesisygeplejerske (genopslag)

 

At arbejde som anæstesisygeplejerske i Grønland er en spændende udfordring, hvor dine alsidige kompetencer er vigtige. Dine arbejdsopgaver er både anderledes og nye da du modtager og behandler mange forskellige patientkategorier fra hele Nordgrønland. Du kan følge hele patientforløbet fra indlæggelse til udskrivning og ambulant. Den grønlandske kultur er en del af hverdagen og du vil hurtigt opleve at f.eks. vejret har en afgørende indflydelse på vores arbejde.

 

I din øvrige arbejdstid er du tilknyttet sengeafdelingen, hvor du i samarbejde med dine kollegaer varetager de almindelige patientrelaterede opgaver. Du vil indgå i skiftende vagter med vagt som anæstesisygeplejerske hver anden weekend.

 

Hvem er vi?

Du kan se frem til at arbejde i et multikulturelt arbejdsmiljø bestående af passionerede og dygtige kollegaer, hvor det kliniske arbejde og nærværende patientforløb er i fokus. Det gode humør, faglig sparring og samarbejde er en væsentlig del for, at vi får ting til at lykkedes. Vi sikrer naturligvis også en grundig introduktion.

 

Ilulissat sygehus er regionssygehus for Region Avannaa i Nordgrønland. Sygehuset består af en sengeafdeling, operationsafdeling med to moderne operationsstuer hvoraf den ene anvendes til lokal elektiv kirurgi en dag ugentlig. Herudover har vi et ambulatorium med ca. 100 besøgende dagligt, og i særlige perioder flere.

 

Hvem er du?

  • Effektiv og selvstændig i dine anæstesiopgaver
  • Imødekommende og engageret i forhold til tværfagligt samarbejde, udvikling og opgaver
  • Gerne erfaring med elektronisk patientjournal (EPJ) – vi anvender COSMIC
  • Arbejder med godt overblik og gåpåmod
  • Som person er du glad, stabil og engageret i både det faglige arbejde og gode kollegaskab

 

Ilulissat

I din fritid kan du opleve den enestående natur som Ilulissat og Grønland tilbyder. Enorme isfjeld er hele tiden tæt på og om sommeren kan du sejle mellem disse og hvalerne. Der er gode vandreruter hvorfra du også kan betragte de store isfjeld eller komme tæt på verdens hurtigste gletsjer. Om vinteren kan du køre hundeslæde, mens det snefyldte landskab lyses op af månen og nordlyset.

 

Tiltrædelse 1. februar 2019 eller efter aftale.

Vi tilbyder både vikariat eller fastansættelse. Ved fastansættelse ydes et attraktivt månedligt tillæg på mellem 3.400 kr. og 4.700 kr. afhængig af din anciennitet.

 

Krav til ansættelse

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem linket "Søg denne stilling"

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Arnannguaq Blytmann på tlf. (+299) 94 71 22 eller på e-mail: ARBL@PEQQIK.GL.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: INGO@PEQQIK.GL.

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 27. december 2018