Ilulissat - Chefdistriktstandlæge

 

Ilulissat tandklinik

Vi er en klinik som er fuldt digitaliseret og up-to-date. Mange behandlinger foretages på egen hånd, hvorfor der forventes en høj grad af selvstændighed. Samtidig har vi fokus på forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, hvor faglig sparring med kollegaer vægtes højt.

 

Kom tæt på den grønlandske kultur

  • Du møder og behandler du folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere. Dine opgaver spænder bredt fra opsøgende og forebyggende indsats over tandbehandlinger af meget varierende art til administration og ledelse.
  • Du skal planlægge årlige besøg til Ilulissats tilhørende bygder med henblik på undersøgelse og behandling. Her kan forventes lange og spændende arbejdsdage med mange udfordringer, hvor dine faglige kompetencer og kulturelle forståelse er afgørende for dit arbejde. Transport til bygderne foregår ofte med båd, og her er ofte god mulighed for at spotte hvaler og sæler.
  • Dine arbejdsopgaver vil også omfatte administrative opgaver, herunder planlægning af klinikkens drift, personaleopgaver, samt øvrige administrative opgaver som forefindes på klinikken.

Landsdækkende cariesstrategi

Vi tilbyder en stilling, hvor du hurtigt kommer til at stå på egne ben og arbejder selvstændigt. Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevner. Vi følger en landsdækkende cariesstrategi indenfor børne- og ungetandpleje, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til. På klinikken er der fælles frokostpauser, hvor stemningen ofte er præget af grin og godt humør, som et afbræk til de høje forventninger I har til hinanden i jeres daglige arbejde.

 

Du har ret til selvstændigt virke

  • Da du udfører mange behandlinger selvstændigt, så er det vigtigt du har stor faglig erfaring og ret til selvstændigt virke.
  • Du forstår vigtigheden af at kommunikere og lytte, således at du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til elektroniske journaler og digitalrøntgen.  Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick.
  • Som person er du handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene hvorfor disse egenskaber er vigtige.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

 

Isfjeldenes by - Nordgrønlands største by – Grønlands tredjestørste by

Mulighederne for fritidsaktiviteter og naturoplevelser er mange. Især kan der nævnes hundeslædeturer i den storslåede natur, men også vandring og langrendsski i Sermermiut, som er på Unesco’s verdensarvsliste. I Ilulissat har vi foruden enestående natur også flere caféer, hoteller md gode restauranter og kulturliv. Endeligt har Ilulissat fire smukke bygder, som er oplagte at besøge på weekendture, f.eks. ligger bygden Ilimanaq 30 minutters sejllads væk og har nye moderne luksushytter.

 

Tiltrædelse: 1. januar 2019 eller efter aftale.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chefdistriktstandlæge Dia Awad på e-mail DIAW@PEQQIK.GL eller ved Cheftandlæge Lone Mahnfeldt på tlf. (+299) 34 43 94, mobil (+299) 54 75 14 eller på e-mail: LOMA@PEQQIK.GL

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2018