Ilulissat - Chefdistriktstandlæge

ILULISSAT TANDKLINIK SØGER VIKAR FOR CHEFDISTRIKTSTANDLÆGE

 

En stilling som vikar for chefdistriktstandlæge i Ilulissat er ledig til besættelse, gerne hurtigst muligt, og frem til 31. december 2018. Vi søger en erfaren tandlæge med autorisation, som primært vil bruge sin tid på patientbehandling, men også vil være klinikchef og ansvarlig for den daglige administration og drift af Ilulissat Tandklinik. Ansøgere med ønske om ansættelse i hele perioden vil blive foretrukket.

 

Tandplejen i Grønland byder på store faglige udfordringer med god brug for indlevelse og fantasi. Der lægges afgørende vægt på det forebyggende arbejde, og børnetandplejen er funderet på en obligatorisk cariesstrategi for børn og unge. Denne er blandt andet baseret på et tæt samarbejde med forældre og børn. Desuden har tandplejen implementeret en kvalitetsstyringsmodel til sikring af arbejdet i hverdagen. Denne model bygger på to overordnede dele. Den ene del er fastlæggelse af retningslinjer og procedurer til sikring af tryghed og ensartethed i hverdagen, og den anden del er Kaizen-metoden – et redskab til effektivisering og udvikling af arbejdspladsen.

 

Tandplejen har for nyligt indført elektronisk tandlægejournal og digital røntgen. Ilulissat fik i november 2016 en helt ny tandklinik på den nybyggede skole med moderne udstyr og lyse lokaler, hvor der er 5 behandlerrum og et tandteknisk laboratorium. Derudover har Iilulissat Tandklinik en lille klinik på byens anden skole med et behandlerrum. Ilulissat tandklinik er normeret til 14 medarbejdere, på nuværende tidspunkt besat således; tre tandlæger, tre tandplejer/kigutigissaasoq, en tandtekniker, og 6 klinikassistenter og medhjælpere. Derudover to klinikassistentelever.

 

Du vil:

  • Arbejde med mange forskellige fagområder og behandlinger. Blandt andre OCR-registrering, cariesbehandling, ortodontisk visitation og interceptiv behandling, kirurgi, traumebehandling, aftagelig protetik i samarbejde med laboratorietekniker og mange akutte behandlinger.
  • Styrke den daglige drift og udvikling af Ilulissat Tandklinik i samarbejde med lederteamet bestående af dig, ledende tandplejer og ledende klinikassistent.
  • Have fokus på planlægning af det forebyggende arbejde med børn og unge sammen med den ledende tandplejer.
  • Deltage i det tværsektionelle samarbejde i hele Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Bl.a. styrke samarbejdet med sundhedsplejen, som også har et undersøgelsesrum på tandklinikken.
  • Befinde dig godt med at have mange bolde i luften.
  • Bidrage til vejledning af tandlæge uden autorisation.

 

Du får:

  • 40 timers arbejdsuge, med mulighed for selv at planlægge fordelingen af patientbehandling og administration, på nuværende tidspunkt fordelt med en ugentlig dags administration/ledelse og fire dages patientbehandling.
  • Flotte omgivelser både ude og inde. Nybygget tandklinik beliggende i gåafstand fra UNESCOs verdensarv og fra personalerummet udsigt til et hav fyldt med isbjerge og hvaler.
  • Kollegaer med godt humør som vil deres patienter det bedste.
  • Nyt klinikudstyr; nye units, reciprok rodbehandlingssystem, kirurgimotor m.fl.
  • Glade patienter.

 

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Tandlægeforeningen for tandlæger i Grønland. Find din overenskomst her.

 

REJSE- OG BOLIGFORHOLD

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler.

 

Ansøgningsfrist: 6/10-2017

 

KONTAKT

Oplysninger vedrørende alle faglige spørgsmål kan indhentes ved henvendelse til Konstitueret cheftandlæge Lars Grøntved tlf. +299 34 43 94 eller på e-mail: LAGR@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på tlf. +299 34 42 15 eller på e-mail: GIJO@PEQQIK.GL  

 

Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: 'Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen' på http://mags.datagraf.dk/dgs/4/

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 

Ansøgningsfrist: 6. oktober 2017