Medicinsk Område på DIH i Nuuk søger afdelingssygeplejerske

 

Da vores afdelingssygeplejerske desværre har valgt at sige op søger vi en ny leder.

 

Afdelingssygeplejersken er leder for medicinsk ambulatorie bestående af 7 sygeplejersker heraf en til børne ambulatoriet og 2 TB-sygeplejersker. Derudover er du leder for Medicinsk/onkologisk dagafsnit med 3 sygeplejersker.

 

I Medicinsk ambulatorie ses patienter fra Nuuk og Kysten og i Medicinsk dagafsnit behandles dels borgere fra Nuuk, men også patienter fra Kysten.

 

Vi tilbyder:

  • En stilling med mange opgaver og udfordringer
  • God introduktion til et bredt fagligt spektrum
  • En afdeling hvor der forventes en kontinuerlig udvikling i opgavernes art og omfang
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Kan sikre personlig og faglig udvikling af personalet
  • Et tæt samarbejde med de øvrige ledere i Medicinsk Afdeling
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening

 

Vi søger en afdelingssygeplejerske der

  • Har videreuddannelse på diplom eller masterniveau
  • Har bred erfaring indenfor det medicinske speciale
  • Har interesse for administrative og ledelsesmæssige opgaver
  • Er engageret og god til at fastholde og implementere nye tiltag
  • Kan formidle et åbent og ligeværdigt tværfagligt samarbejde
  • Kan sikre personlig og faglig udvikling af personalet
  • Har pragmatisk holdning til hverdagen og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Har sund og god humor samt besidder stor tålmodighed
  • Har lyst til at være med til at skabe noget nyt

 

Dronning Ingrids Hospital er landssygehus for Grønland og regionssygehus for region Sermersooq. Der er 108 senge plus patienthotel med 70 senge. Det er et moderne og veludstyret hospital med et højt fagligt niveau, gode kolleger og omgivelser, der næppe kan være smukkere. Hospitalet har fire ”skærende” specialer; kirurgi, gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, otologi, en medicinsk afdeling med et meget bredt sygdomspanorama, dertil kommer pædiatrisk afsnit, en psykiatrisk afdeling og rejsende specialister inden for andre specialer.

Medicinsk Afdeling råder over i alt 32 sengepladser og et Intermediært afsnit på 6 sengepladser, foruden dagafsnit, ambulatorium.
Området ledes af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og 2 afdelingssygeplejersker – og i dette team vil den en koordinerende afdelingssygeplejerske også indgå. Du skal være indstillet på at indgå i et tæt dagligt samarbejde omkring patientforløb med afdelingssygeplejerskerne og personalet i sengeafsnit og Patienthotel

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.peqqik.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på: http://nun.gl/index.php?id=21

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

 

Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år, mængden af arbejdsgiverbetalt flytning afhænger af familiestørrelsen. Fra bopælen til Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.  

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. oktober eller efter aftale

 

Ansøgningsfrist:  21. august 2020

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på tlf. (+299) 34 47 87 eller på e-mail: abj@PEQQIK.GL

Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: 'Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen' på http://mags.datagraf.dk/dgs/4/

 

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

 

Ansøgningsfrist: 21. august 2020