Afdelingssygeplejerske søges til Aasiaat Sygehus

 

Vi søger en afdelingssygeplejerske til vores sengeafdeling på Regionssygehuset i Aasiaat 1.september 2020 eller efter aftale.

 

Drømmer du om at være med til at præge udviklingen på en spændende arbejdsplads, lede en tværfaglig personalegruppe og være med at til styrke sygeplejen, så får du muligheden som vores nye afdelingssygeplejerske i afdelingen.

Du kommer til at lede sengeafdelingen, som varetager behandling og pleje af både medicinske og kirurgiske patienter, børn og voksne, unge og gamle, samt psykiatriske patienter.

Du vil få ledelsesansvar for flere faggrupper, da personalegruppen består af sygeplejersker, sundhedsassistenter, sundhedshjælpere og ufaglærte medarbejdere.

Du får stor mulighed for at præge arbejdsmiljøet og kulturen i afdelingen sammen med personalegruppen, som udgøres af både grønlandsk og dansk plejepersonale. Vi har fokus på arbejdsmiljøet, hvilket bl.a. betyder fokus på personalets trivsel – der lægges vægt på MUS, en hensigtsmæssig og konstruktiv mødekultur og nedsættelse af sygefravær.

Du vil få et tæt samarbejde med i afdelingssygeplejersken i ambulatoriet, da plejepersonalet er tilknyttet både ambulatoriet og sengeafdelingen. Du vil også få et tæt samarbejde med husets andre funktioner, da vi er en lille enhed med mange funktioner under samme tag. Via det formelle samarbejde på tværs får du mulighed for at præge udviklingen på både sygehuset og i hele Sundhedsregion Disko.

Ledelsesstrukturen er flad, og der er en synlig ledelse, som vil være sparringspartner samme med de øvrige afdelingsledere.

 

 

Ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse og ledelse af personalet.

  • Ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen
  • Medansvarlig for sikring af målrettede patientforløb
  • Medansvarlig for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
  • I samarbejde med plejepersonalet ansvarlig for et godt arbejdsmiljø
  • Ansvarlig for tjenestetidsplan og ferieplan

 

 

Vi forventer

  • At du er god til at organisere
  • At du kan lide at være leder og evt. har en lederuddannelse
  • At du er god til at samarbejde
  • At du er god til at favne udfordringer
  • At du bidrager til kontinuerlig faglig udvikling

 

Når Aasiaat Sygehus bliver din fremtidige arbejdsplads

  • Vil du få en god introduktion til arbejdet
  • Vil du blive modtaget af et grønlandsk og dansk personale, der har brug for dig
  • Vil du få engagerede, dygtige og glade kollegaer
  • Vil du få arbejdsdage, der aldrig er ens

 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Aasiaat ligger i Region Disko i Nordvestgrønland. Sundhedsvæsnet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, sygeplejestationen i Kangaatsiaq og bygdesundhedsklinikker i bygderne. I Aasiaat by bor der ca. 3.000 indbyggere, og i hele regionen bor der ca. 6.800 indbyggere.

Region Disko er Grønlands ene region nord for polarcirklen, hvilket betyder at vi har både midnatssol om sommeren og mørketid om vinteren. Området har været beboet gennem mange generationer, hvilket der er fine spor af rundt i regionen. Naturen er præget af havet, skærgården, fjeldene, havisen og isfjeldene. Dyrelivet er rigt – hvaler, sæler og fugle. Den grønlandske proviant er først og fremmest præget af havets gaver – fisk, rejer og skaldyr er nem og billig mad her. Der er gode muligheder for at besøge de andre større byer i regionen.

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

 

Startdato: 1.september 2020 – eller efter aftale.

 

Ansøgningsfrist: 31.juli 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Suzanne Rasch på tlf. (+299) 894271 eller på e-mail: SZRA@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 31. juli 2020